BLUS #12

Danmarks gastronomiske foodservicemagasin

Velkommen til BLUS 12, hvor vi denne gang sætter fokus på noget af det absolut vigtigste i det professionelle køkken: Smagen.

 

Du kommer med på en gastronomisk rejse ind i smagens abstrakte verden. Vi har bl.a. mødt sensoriker og smagsdommer Agnes Qvortrup til snak om smag, og hvordan den ikke kun bestemmes af råvarerne, men også påvirkes af både dufte, omgivelser, stemning, minder og vores hjerne.

 

Når vi taler om smag, kommer vi heller ikke uden om den danske sæson. I magasinet kommer vi derfor også tættere på, hvordan vi som grossist for landets foodservicekøkkener arbejder dedikeret for at støtte op om den danske sæson, og hvorfor det er vigtigt at følge denne ift. smag og kvalitet.

 

2024 er desuden året, hvor Claus Meyer kan fejre 20-års jubilæum for Det Nordiske Køkkenmanifest. Det fejrer vi både med en artikel og en inspirerende podcast, hvor Claus Meyer også fortæller mere om udfordringen med at skabe stor smag i retter med grøntsager og bælgfrugter.

 

Michael Fitzner fra VildeUrter tager os med på ”Jagten på den grønne smag”, mens Erik Nielsen, som står bag Foodture, fortæller om nordisk tæmpeh, og hvordan disse er fantastiske smagsgivere.

 

Igennem hele magasinet sætter vi på den måde fokus på god smag i grønne retter. Dét og meget andet kan du læse om i det nye BLUS – hele Danmarks gastronomiske foodservicemagasin.

 

Læs magasinet online her, eller få udleveret en flot, trykt udgave af din AB Catering konsulent.

 

Velkommen til 12. udgave af BLUS og rigtig god læselyst!

BLUS podcast

Lyt til historierne – når du har tid

For første gang udgiver BLUS podcasts, hvor du kan lytte til spændende interviews med branchefolk – i køkkenet, på farten eller lige når det passer dig. Find alle afsnit i din favorit podcast-app ved at søge på BLUS.

 

20 år med det nye nordiske køkken

I år fejrer vi 20-års jubilæum for bevægelsen om det nye nordiske køkken, der vil genopfinde og udvikle maden fra de nordiske lande. En af forkæmperne er Claus Meyer, som vi har inviteret ind til en snak om tiden, der er gået, og hvilken fremtid, det nye nordiske køkken kigger ind i.

 

Smagen af Bocuse d’Or

Sebastian Holberg Svendsgaard stiller i år op for Danmark i den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d'Or. BLUS har inviteret ham, Ronni Mortensen og Brian Mark Hansen, som begge tidligere har deltaget i konkurrencen, i podcaststudiet til en snak om, hvordan man rammer smagen af Bocuse d’Or.

 

De bliver distribueret via:

Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, Podimo, iHeartRadio, Spreaker, Amazon, Castbox, Deezer, Podcast Addict, Podchaser, JioSaavn

På jagt efter den grønne smag

Mød Michael Fitzner fra VildeUrter

Grønne råvarer smager bedst, når de er i sæson. Derfor gælder det om at bruge dem, når de er der, og ellers hengemme dem i fermenteret form, som olie, eddike eller sirup, så du også kan nyde godt af smagen resten af året. Vi har besøgt Michael Fitzner, som jager den gode smag ved at sanke, dyrke, hengemme både urter, grøntsager, bær, olier, eddiker og krydderier.

 

Læs interviewet med Michael Fitzner i BLUS magasinet

Smagseksplosioner i det grønne køkken

BLUS besøger Erik Nielsen fra Foodture

Hvordan får du nemmest god smag i grønne retter? Det spørgsmål stillede kok Erik Nielsen i sin tid sig selv, og i dag producerer han tæmpeh, tamari og miso på nordiske bælgfrugter, som hjælper de professionelle køkkener med at skabe umami og stor smag på nye måder. I BLUS 12 møder vi Erik Nielsen og får hans bedste råd til at lave lækker grøn mad ved hjælp af de fermenterede smagsgivere: Tæmpeh, tamari og miso.

 

Læs interviewet med Erik Nielsen i BLUS magasinet

Dansk i sæson

Derfor skal du vælge danske sæsonvarer

Om du skal bruge frugter, grøntsager, fisk eller vildt, så er smagen og kvaliteten altid på sit højeste, når råvaren er i sæson. Som Danmarks førende fødevaregrossist arbejder vi aktivt for at fremme danske råvarer i sæson. Det er ikke kun for at tilbyde den bedste smagsoplevelse, det handler også om at sikre, at der også næste år kan serveres friske kvalitetsråvarer fra de danske marker, skove og have. Læs mere i magasinet.

 

Læs mere om Dansk i sæson i BLUS magasinet

Tidligere udgivelser