Danske bær i sæson

Tag med til Skælskør, når Hyldetoftegård byder velkommen til en inspirerende dag med fokus på danske bær i sæson. Gården drives af 2. generationsgartner, Søren Olesen, og det er en af Danmarks største bærproducenter, hvor erfaring og passion går hånd i hånd.


Bærrene dyrkes i store tunneller, som beskytter mod vind og vejr og forlænger sæsonen markant – fra få uger til flere måneder. Det betyder friskere bær og højere kvalitet i længere tid.

Kom tæt på produktionen og få indsigt i moderne avl af bær, der kombinerer håndværk og innovation. Slut dagen af med kagebord med masser af danske bær i samarbejde med Bæchs Konditori.


Dagens program:

  • 10:00: Vi starter dagen med varm kaffe og croissanter!

  • 10:15: Oplæg om Hyldetoftegård - Søren Olesen fortæller

  • 10:45: Rundtur i tunnellerne

  • 13:00: Frokost - stort kagebord sammen med Bæchs Konditori.

  • 14:00: Tak for i dag!


Praktisk info:
Husk praktisk tøj og fodtøj til turen rundt i tunnellerne.
Adresse: Raabjergvej 20, 4230 Skælskør 


Tilmeld dig arrangementet hos din konsulent. S.U. senest d. 21/08