Et år med messeoplevelser for madprofessionelle

2026 bliver endnu et år, hvor vi kan samles om vores fælles passion for mad og faglighed. Med fire store fødevaremesser rundt om i landet er der rig mulighed for at hente ny inspiration, udveksle viden og blive opdateret på alt det, der rører sig i fødevarebranchen.

Cateringmesse Nord

Årets første messe er Cateringmesse Nord, som løber af stablen den 25. februar 2026 i Gigantium. Her samler vi professionelle fra hele branchen til en dag fyldt med ny viden, inspiration og attraktive messetilbud.

Med mere end 180 nøje udvalgte udstillere kan du se frem til en verden af oplevelser – fra smagsprøver og produktnyheder til faglige samtaler og sæsonens tendenser. Målet er klart: at du tager hjem med ny motivation, konkrete idéer og inspiration, der kan bruges direkte i dit professionelle køkken.

Læs mere og book din billet på messens hjemmeside 

Foodexpo

I marts går turen til Foodexpo, hvor du kan se frem til at opleve et inspirerende univers fyldt med det nyeste inden for fødevarebranchen. Her kan du opleve trends, produkter og løsninger, der former fremtidens foodservice.

Kig forbi vores stand, hvor vi fejrer 10-års jubilæum med Fantastisk Frisk. Du finder os i MCH Messecenter Herning fra den 22. til 24. marts i Hal J på Markedspladsen. Her har vi samlet råvarer, inspiration og fortællinger fra Fantastisk Frisk-universet, som i 10 år har haft dansk sæson, friskhed og godt håndværk i centrum.

Læs mere og book din gratis billet her

Cateringmesse Øst

Den tredje messe i rækken er Cateringmesse Øst, som finder sted den 16. september 2026 i Brøndbyhallen. Her kan du se frem til en inspirerende dag med fokus på nyheder, tendenser og løsninger til professionelle køkkener.

Vores udstillere står klar med det seneste fra branchen, så du kan forlade messen med kufferten fuld af ny inspiration, idéer og konkrete input til hverdagen i køkkenet.

Hold dig opdateret på messens hjemmeside 

Cateringmesse Syd

Årets sidste messe er Cateringmesse Syd, som afholdes den 7. oktober 2026 i Messe C Fredericia. Her kan du glæde dig til endnu en dag fyldt med inspiration, faglighed og netværk. Mød passionerede fagfolk, få indblik i branchens seneste udvikling og lad dig inspirere af produktnyheder, smagsprøver og gode messetilbud.

Tilmeldingen åbner efter sommerferien på messens hjemmeside