Nyheder  > Fantastisk Frisk artikler  > Frisk fisk fanget i sæson

Frisk fisk fanget i sæson

Vi går op i at tilbyde fisk, der er fanget i sæson og med naturskånsomme metoder. Derfor samarbejder vi med Thorupstrand, hvor fiskene landes, når de er i dansk sæson – og nitrogenindfryses straks efter fangst.

Det er med til at bevare fiskenes naturlige kvalitet, så du kan give dine gæster den samme gode spiseoplevelse året rundt.

Når fiskene nitrogenindfryses umiddelbart efter landing, bevarer de deres faste struktur, intense smag og friskhed. Resultatet er fisk, der opleves som nyfanget – uden at gå på kompromis med håndværk eller kvalitet.

Nitrogenindfrysningen beskytter fiskenes cellevæv. Det betyder, at råvaren opfører sig som fersk efter optøning.

For dig giver det maksimal fleksibilitet i køkkenet. Du kan servere fisk året rundt, der er fast, saftig og fuld af smag.

Stabile priser gennem planlagt indkøb

Når fiskene lynfryses og opbevares på frost, bliver det lettere at planlægge dine indkøb. Samtidig opnår du mere stabile priser over længere perioder.

Alle fisk fra Thorupstrand fanges med skånsomme metoder, og mange bærer NaturSkånsom-mærket. Det er din garanti for fisk fanget med respekt for havet og for et aktivt, ansvarligt kystfiskeri.

3 fordele ved nitrogenindfrysning

  1. Bevarer kvaliteten: Små iskrystaller beskytter cellevævet, så fisken er fast og saftig efter optøning.

  2. Minimerer svind: Fordampningssvindet reduceres med op til 50 % sammenlignet med traditionel mekanisk frysning.

  3. Forlænger holdbarheden: Mindre risiko for harskning og bedre bevarelse af farven, hvilket gør metoden ideel til høj gastronomi.