Long Life SG Fritureolie

Med Rapsona Long Life SG får du en fritureolie, som holder dobbelt så lang tid som traditionel fritureolie. Den består af 70% rapsolie og 30% certificeret bæredygtig segregeret palmeolie, hvilket er med til at give olien den bedste oxidationsstabilitet. Samtidig er den nem at anvende i køkkenet. Fritureolien kommer desuden i en klimasmart emballage, som indeholder 80% mindre plastik, og den optager ligeledes 90% mindre plads i affaldsbeholderen sammenlignet med fx plastikdunke.

 

Bæredygtig fritureolie med lang holdbarhed

Der er mange gode grunde til, at der anvendes certificeret bæredygtig palmeolie i Rapsona Long Life SG. Blandt andet er det med til at sikre den bedste oxidationsstabilitet, og så er det med til at give fritureolien ekstra lang holdbarhed. Her kan du se nogle af de mange gode egenskaber ved Rapsona Long Life SG.

 

 

Ekstra god
holdbarhed

I det professionelle køkken er der stor efterspørgsel på god fritureolie med lang holdbarhed, og her er Rapsona Long Life SG et godt alternativ. Fritureolien er en kombination af rapsolie og palmeolie udviklet for at opnå den bedste oxidationsstabilitet. Den er nem at anvende, da den er flydende ved stuetemperatur, og den møder nutidens hårde krav til bæredygtighed.

Klimasmart
emballage

Fritureolien kommer i en klimasmart emballage, som indeholder 80% mindre plastik. Samtidig optager den 90% mindre plads i affaldsbeholderen sammenlignet med de traditionelle plastikdunke. Derudover er det let at indtænke genanvendelighed, da pap og plastik let kan adskilles i forbindelse med bortskaffelse af emballagen.

Bæredygtig
palmeolie

Palmeolien, som er anvendt i Rapsona, er RSPO SG. SG står for segregeret, hvilket betyder, at den er produceret i overensstemmelse med RSPO’s bæredygtighedskriterier og er blevet holdt adskilt fra olier, der ikke er certificerede. Når du køber Rapsona, kan du derfor være sikker på, at du benytter et bæredygtigt produceret stegemiddel, og at du er med til at støtte en bæredygtig palmeolieproduktion.

Det siger kunderne

Vi har afprøvet Rapsona SG Long Life og har fået et godt indtryk af produktet. Olien lugter mindre og holder bedre, og generelt set er det en bedre olie at fritere i. At den er baseret på bæredygtig palmeolie og kommer i en mere bæredygtig emballage taler desuden godt ind i vores DNA og vores store fokus på bæredygtighed, og vi har også planer om at skifte til denne nye fritureolie.

Morten Becker Jørgensen
Restaurant- og butikschef, Aalborg Zoo

Det har været et spændende projekt for os at teste Rapsona Long Life SG i vores køkken, og vi har opnået gode resultater med fritureolien. Olien oser mindre end den olie, vi normalt anvender. Det store fokus på bæredygtighed både ift. SG palmeolien og emballagen passer desuden også rigtig godt til den bæredygtige profil, som vi har i vores køkken.

Anne Kjærsgaard Nielsen
Souschef for køkken og café, Nordsøen Oceanarium

Vi har afprøvet Rapsona Long Life SG i vores køkken, og det har været en god oplevelse. Generelt kan det siges, at det er en god olie, som holder længere end den olie, vi normalt bruger hos os. Derudover er det et plus, at der er tænkt på bæredygtigheden – også i forhold til emballagen, som er af pap, og som også bliver lettere at håndtere.

Frederikke Christensen
Daglig leder, Brokiosken

Køb Rapsona her

Tips

Sammen med Rapsona har vi samlet en række gode tips og idéer til, hvordan du på bedste vis kan håndtere fritureolie i dit professionelle køkken, og vi inviterer dig til at gå på opdagelse blandt de gode råd lige her.

 

Tip #1

Kom ikke for mange fødevarer i 
friturekurven

Tip #5

Brug en TPM-måler for at kontrollere om olien skal udskiftes

Tip #2

Rens olien
regelmæssigt for at fjerne madrester

Tip #6

Sluk for frituregryden eller sænk temperaturen, når den ikke anvendes

Tip #3

Tildæk
frituregryden når
den ikke er i brug

Tip #7

Sigt olien dagligt og fyld op til korrekt niveau

Tip #4

Fjern fugt og overflødige krummer før friturestegningen

Tip #8

Frituresteg
ved korrekt temperatur