Gå påsken i møde med lam fra Skovsgaard Gods

Gå påsken i møde med lam fra Skovsgaard Gods

Påske er ensbetydende med lammekød, og Skovsgaard Gods har en helt særlig tilgang til produktionen af 100% økologisk lammekød.

Langs kysten mellem skove, enge og rigt dyreliv på Langeland findes det mere end 600 år gamle Skovsgaard Gods, som i dag er en unik økologisk perle placeret på en af de mest naturskønne beliggenheder i Danmark.

Skovsgaard Gods drives 100% økologisk med både produktion af frugt og grønt, kødkvæg og får. Netop lam er højaktuelt her op til påske, og produktionen af dette kød tilgås med samme passion til det økologiske som resten af godsets produktion.

Godset har store arealer af overdrev til alle godsets husdyr, men her er det vigtigt, at man har den helt rigtige sammensætning af græssende dyr. ”Hvis man ønsker arealer med overdrev, kræver det, at man har både kvæg, heste og får, som alle spiser noget forskelligt. Har man den kombination, så foregår afgræsningen mest optimalt”, fortæller Bjarne Hansen, der er administrator i Danmarks Naturfond og driftsleder på Skovsgaard Gods. 20-30% af jorden på godset er dækket af kløvergræs, som binder kvælstof i jorden og netop dette, spiser fårene med velbehag. Herefter efterlader de nærende gødning på jorden, som indgår i den livsgivende cyklus i godsets omgivelser. ”Vi kigger hele tiden på, hvad der skaber den helt rigtige biodiversitet, og det var faktisk den bærende årsag til, vi valgte at introducere får til vores godsarealer. Vi kan se, at når fårene går ude, smitter det af på, hvor mange insekter vi ser i omgivelserne. Og netop insekterne har også en afgørende effekt på færre skadedyr - og det kommer eksempelvis til gode for vores høst af grøntvarer. Så det hele hænger sammen i en stor, forbundet fødekæde”, fortæller Bjarne. Af hensyn til omgivelserne og dyrenes trivsel holder man fårene ude så meget som muligt gennem året - kun afbrudt af kortvarige ophold i stald, når de læmmer.

Skovsgaard Gods er placeret langs kysten på Langeland og det meget forskelligartede terræn, der både omfatter overdrev og strand, stiller derfor også specielle krav til fårenes fysiske egenskaber. ”Vi har kigget dels på vores geografi, som er meget forskelligartet, men også vores ønsker om en høj spisekvalitet. Derfor har vi krydset en række racer, som gør, vi har et meget adræt får, som samtidigt har en rigtig god kødkvalitet med fine fibre”, fortæller Bjarne. Den specielle krydsning af forskellige racer gør også, at fårene læmmer hele året. Godset kan på den måde levere lammekød ikke bare på udvalgte tidspunkter af året, men stabilt gennem året.

Selvom fårene indgår i en omfattende værdikæde af biodiversitet, så kigger godset endnu længere i, hvordan mere af lammet kan bruges. ”Lammeskind er en meget efterspurgt vare, og inden længe begynder vi også at sælge det i vores gårdbutik. Økologi handler om at bruge vores omgivelser og ressourcer så rigtigt, hensigtsmæssigt og skånsomt som muligt” afslutter Bjarne.

Du kan nedenfor se spændende påskeaktuelt lammekød fra Skovsgaard Gods - naturligvis 100% økologisk. Følg også godset på Facebook, og se billeder og videoer af alle de nye lam.

GÅ TILBAGE

Relaterede varer